Tekst: Karoline Lindsay

Kultur og utdanning danner en viktig nordisk grunnmur for alt annet samarbeid. Espen Stedje, generalsekretær i Foreningen Norden, sier det nordisk huset på mange måter raseres, rett foran øynene på folk.

– Du kan se for deg at vi har et hus som vi i Norden har bygget sammen over hundrevis av år. Og så bestemmer husansvarlig seg for å slå i stykker grunnmuren. Ingen flere vedlikeholdstiltak igangsettes for å rette opp muren. Det er det som skjer her.

‍

– Færre vil få mulighet til å oppleve den nordiske samfølelsen

Fra i fjor til i år, ble det kuttet betydelige midler fra budsjettet til nordiske prosjekter som ligger under kultur og utdanning. Neste år blir det kuttet enda mer.

Prosjektene som ligger på slaktebenken er blant annet utvekslingsprosjekter, Nordens Hus, sesongjobber i Norden for unge og Nordisk litteraturuke.

Det kan se ut som de nordiske regjeringenes vedtak går ut over barn og unge?

– Ja, det stemmer. Et annet eksempel på det, er at pengene har blitt tatt fra kursing til nye lærere. Nye lærere har fått kuttet i språk og kultur utdanningen om nabolandene som de trenger for å kunne spre kunnskapen videre til barna. Det er kjempeviktig at barn får kunnskapen om det nordiske tidlig. Dette går direkte ut over barna.

På slaktelisten er også nordisk dokumentar og kortfilmfestivaler, nordisk debuttantseminar og nordisk journalistsenter. Prispengene på Nordisk råds litteraturpris blir også redusert.

Hva vil dette bety for folk i Norden, fremover?

– Dette betyr konkret at færre vil få mulighet til å oppleve den nordiske samfølelsen. Færre vil få en forståelse for det nordiske.

Hva skjer videre?

Nå er det opp til Nordisk råd; stortingspolitikere og deres kollegaer å gjøre tiltak som er bedre for det nordiske samarbeidet, og for alle som bor her. Det er de samme nordiske regjeringene som har vedtatt at Norden skal bli verdens mest bærekraftige og integrerte region, som er med på å rasere dette. Vi bygger ned samtidig som vi snakker om et nordisk løft. Dette er en uforståelig handling av de nordiske regjeringene.

Er det lov til å bli forbanna nå?  

– Ja, nå er det lov. Helt klart.

‍

Er du forbanna nå, så kan du melde deg inn i Foreningen Norden. Vi jobber hver dag for å samle Norden, og det styrke det nordiske samarbeidet. Meld deg inn her!

Nysgjerrig på hvordan vi mobiliserer for å unngå raseringen av det nordiske samarbeidet? Her er en av de tingene vi har gjort nylig; styrelederne i Foreningen Norden har gått sammen om en felles klage til Nordisk Ministerråd.

‍

Her kan du lese brevet:

‍

FORENINGERNE NORDEN VIL SE EN ØGET INVESTERING I DET NORDISKE SAMARBEJDE

Hvis Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region, hvilket er statsministrenes vision, kræves der flere midler til det nordiske samarbejde.

Foreningerne Norden glæder sig over investeringen til klimaspørgsmål og grønne værdier i Vision 2030, der er helt i tråd med de nordiske landes årtier lange engagement i miljøspørgsmål. Men det grønne skift bør ikke ske på bekostning af kultur- og sprogsamarbejdet, som er limen i det nordiske samarbejde. Det er det kulturelle, værdimæssige og sproglige fællesskab, som gør, at de nordiske lande kan samarbejde effektivt på andre områder. Længe har man inden for det officielle nordiske samarbejde taget denne tilknytning som en selvfølge. Det er en fejlopfattelse, den skal plejes og styrkes i en langt højere grad end det officielt er gjort de seneste år. Det gælder både det folkelige niveau og samarbejdet mellem myndigheder, parlamentarikere og regeringer.

De nordiske samarbejdsministre har skrevet store besparelser på kulturbudgettet for 2022 og fremad. De nordiske regeringer bør lytte til den heftige kritik som rettes mod beslutningen rundt omkring i Norden og også af alle Nordisk Råds partigrupper. Kulturlivet er hårdt ramt af pandemien og har brug for støtte og stabilitet for at kunnekomme sig. Ingen nedskæringer bør ske de nærmeste år.

Pandemien hæmmede også de grænseoverskridende kontakter i Norden. For at gøre op med det man tabte på lukkede grænser og bristende koordinering mellem landene, bør man investereflere ressourcer på at genskabe tilliden mellem lande, organisationer og medborgere.

 Alleundersøgelser viser en ekstremt stærk støtte til det nordiske samarbejde blandtbefolkningerne. Ministre og andre politikere fra alle nordiske lande og partier har ved forskellige tilfælde før og under pandemien udtalt sig om vigtig heden af arbejdet. Men svaghederne viser sig, når det virkelig gælder, som underflygtningekrisen i 2015, og når regeringer og myndigheder i Norden gik heltforskellige veje uden tilstrækkelig konsultation og koordinering underpandemien til stor skade for ikke mindst pendlere og andre indbyggere i grænseregioner.

 Bristerne i det officielle nordiske samarbejde bliver ikke så overraskende når man ser på udviklingen af det nordiske samarbejdes budget. Ser man på væksten af de nordiske landes BNP, er budgetterne blevet kraftigt mindsket de seneste årtier(se figur 2 nedenfor). Derfor efterlyser Foreningerne Norden en stigning af det officielle nordiske budget i de kommende år. På den ene side kræves der en engangsstigning for at rette op på den ovennævnte historiske nedprioritering af samarbejdet som har stået på i mindst 25 år. På den anden side bør budgettetfremover holde trit med BNP-udviklingen så Norden ikke havner i samme situationigen.

 Budgetøgningerne kan anvendes til at finansiere de nye satsninger på klima og miljø uden, at der samtidig bliver skåret ned på kultur, uddannelse og sprog. Der er også behov for nordiske satsninger inden for social sikring for at kunne håndtere de storeudfordringer inden for sundhedsområdet men også cybersikkerhed, naturkatastrofer og andre farer.

Der kræves et engagement, nye tanker og store investeringer for at genoplive det samarbejde som blev skabt af visionære politikere for knap 70 år siden, da det Nordiske Råd blev dannet, og som fik en ny styrke da Nordisk Ministerråd blev til omkring 20 år senere.

‍

København, den 22. september 2021

Foreningerne Nordens forbundsmøde

Lars Barfoed

Foreningen Norden Danmark, formand FNF

‍

Øvrige medlemmer i FNF’s præsidium:

Tone Wilhelmsen Trøen, Foreningen Norden Norge

ÅsaTorstensson, Föreningen Norden Sverige

Hrannar Björn Arnarsson, Föreningen Norden Island

Juhana Vartiainen, Pohjola-Norden

Turid Christophersen, Föreningen Norden Färöarna

Maiken Poulsen Englund, Föreningen Norden Åland

Irene Jeppson, Föreningen Norden Grönland

Jens Kristian Øvstebø, FNUF

‍