Tekst: Karen-Johanne Lien Arnesen

Presidenten i Ungdommens Nordiske Råd er klokkeklar i sin tale. 

– Jeg tror bestemt, at den tragiske krig i Ukraine kan bruges til at fremme det nordiske samarbejde og integration. Coronakrisen viste os at det nordiske samarbejde havde huller. Krigen i Ukraine viser behovet for at vi i Norden står skulder mod skulder med vores nordiske brødre og søstre og at vi sammen står stærkere.

I lys av den tragiske situasjonen som utspiller seg i våre nærområder mener Emborg at det er tid for å handle, samarbeide og stå sammen ikke bare vår region, men som tydelig veiviser for verden. Nylig publiserte avisa Politiken et debattinnlegg fra Emborg og to andre medlemmer av Ungdommens Nordiske Råd. 

– Vi har brug for en ny Kalmarunion, der samler de nordiske lande. Det kunne give os mere indflydelse, så vi kan kæmpe mod autokrater og for en mere fri, lige, grøn og demokratisk verden, skriver han blant annet. 

Verden trenger Norden, mener Emborg, og Norden trenger regjeringer som tar nordisk samarbeid på alvor.

– Vores regeringer er nødt til at indse værdien af det nordiske samarbejde og investere mere i det og etablere stærkere fora for samarbejde. En af de afgørende grunde for et sådan behov er, at menneskerettighederne og demokrati er på retræte i store dele af verden. Hver for sig er vi for små til at udtale os, men samlet kunne vi gå forrest i Vesten i forsvaret for vores samfundsmodel. Det tror jeg, at der er behov for. 

Et Norden som bærer fanen for demokrati og klima

Men på spørsmålet om hvilken sak som er viktigst for et tettere integrert Norden, er det krevende å velge bare én fanesak. De viktigste sakene er uløselig knyttet til hverandre. 

– Jeg er fanget mellem kampen for en retfærdig klimaomstilling og forsvaret for demokratiet. Begge er fuldstændigt afgørende. Jeg må dog nok sige, at klimakampen på tværs af fremtidige generationer må vægte tungest, konkluderer han. 

Presidenten i Ungdommens Nordiske Råd understreker at Norden som region har alle forutsetninger for å bli en samlet region med makt og muligheter for å utgjøre en positiv forskjell.

– Vi har i Norden et helt særligt skæbnefællesskab, kulturelt og sprogligt er vi nok den mest integrerede region i verden og på tværs af vores forskelligheder, har vi bygget verdens bedste samfund. Sammen vil vi kunne være en slagkraftig region i verden der kæmper for demokratiet, en retfærdig grøn omstilling og menneskerettighederne, sier Emborg.

Nasjonale interesser over de nordiske er et problem

Når det nasjonale topper dagsordenen, er det lett å glemme det nordiske perspektivet, mener Emborg. Dette gjelder både i politikken og for folket. For mange er også EU og EØS et samtaleemne hvor folk har sterkere meninger enn når det gjelder nordisk samarbeid.  

– Helt grundlæggende er der et stort problem, når vi sætter de nationale interesser over de nordiske. Vi taler alle om, at vi ved at stå sammen I EU kan stå meget stærkere, men hvis vi stod sammen i Norden ville vi også kunne være en magtfaktor i global politik på en måde som vi ikke kan i dag, uttrykker Emborg.

For presidenten av Ungdommens Nordiske Råd er det viktig at de nordiske regjeringene innser verdien av et tettere nordisk samarbeid. Det må prioriteres og investeres i.  

– I løbet af de sidste 25 år er budgettet til det nordiske samarbejde, så vidt jeg har forstået, blevet halveret relativt set til BNP. Det synes jeg er en skam og særligt når det står til at gå ud over indsatsen på kultur og uddannelse. Vores regeringer er nødt til at indse værdien af det nordiske samarbejde og investere mere i det og etablere stærkere fora for samarbejde, sier Emborg. 

Mindre språkfellesskap blant unge

God språkforståelse er en viktig forutsetning for nordisk samarbeid. Så hva skjer med samarbeidet når forskningen viser at vi blir dårligere og dårligere i nordiske språk? Unge fra Danmark, Norge og Sverige snakker ofte engelsk med hverandre. Hvorfor det?

– Unge skifter til engelsk, fordi vi simpelthen ikke forstår hinanden, sier Emborg. 

Dubbing av skandinavisk innhold på TV, manglende fokus på det nordiske i skolen, engstelse for å ikke bli forstått raskt nok-  kan være forklaringene på hvorfor unge så raskt skifter til engelsk. Dette må tas på alvor, og Emborg mener som Foreningen Norden, at felles språk er helt avgjørende for felles nordisk identitet. 

– At kunne tale sit modersmål er noget helt andet end at tale et tredjesprog som engelsk. Vi er ganske vist gode til engelsk, men det giver et kulturelt sammenhold, når man kan tale sit modersmål til hinanden. Det giver også en større orientering mod de nordiske lande ift. de angelsaksiske, som adskiller sig meget fra os når det gælder samfundsmodellen og velfærdsstaten for eksempel. 

Presidenten i Ungdommens Nordiske Råd ser på det som en skam at vi ikke har tilgang til en felles plattform for de skandinaviske offentlige allmennkringkastere, DR, NRK og SVT. En felles plattform med tilgang til felles nyheter vil kunne gi langvarig, positiv effekt.

– Det vil både fremme den kulturelle og samfundsmæssige forståelse sammen med det sproglige aspekt. Næsten ingen ved i dag hvem der er statsminister i et andet nordisk land. Det burde vi gøre noget ved, sier Emborg.

Den tragiske krigen mot Ukraina har allerede ført til et større fokus på Norden og viktigheten av nordisk samarbeid. 

– Vi har alle muligheder og forudsætninger, vi har historien, kulturen, demokratiet, økonomien og viljen. Nå trænger vi handlingen, mener presidenten av Ungdommens Nordiske Råd. 

Løsninger som vil gjøre Norden til en mer integrert region 

Presidenten i Ungdommens Nordiske Råd mener vi bør se mot blant annet disse mulighetene for et tettere samarbeid i Norden. 

Jobb og utdanning 

Fælles ansøgningsportal til de nordiske videregående uddannelser. En nemt tilgængelig og godt udført platform, så unge i Norden bliver mere opmærksomme på muligheden for at uddanne sig i et andet nordisk land og arbejde der efterfølgende. Man kunne bringe samme opslag i forhold til jobsøgningsportaler i grænseregionerne. På den måde kan man bringe know-how med sig hjem efter ens første job eller efter man har uddannet sig. 

‍Sikkerhet og forsvar

Stærkere forsvarssamarbejde ift. fællesøvelser i Østersøen og et stærkere samarbejde i Arktis, men jeg håber at vi også kan se på flere fælles materialeindkøb og et stærkere kriseberedskab ift. naturkatastrofer og cyberkrig/informationskrig. Nemmere kommunikationskanaler tror jeg her vil være afgørende.

Språk

SVT, NRK og DR bør virkelig integrere sig i udviklingen af fællesnordiske apps for børn med sjove pædagogiske spil på skandinavisk og børne-TV/udsendelser ditto. Det betyder virkelig noget om man vokser op med de skandinaviske sprog omkring sig. Det gjorde vores forældre, hvilket er hvorfor de er så gode til skandinavisk. 

Fælles public-service platform så man nemt kan se de fedeste serier fra de andre nordiske lande. Det vil både fremme den kulturelle/samfundsmæssige forståelse sammen med det sproglige aspekt.

Om Rasmus Emborg

Jeg bor i København, hvor jeg er født og opvokset. Politisk blev jeg tilbage i efteråret 2020 ansvarlig for det nordiske samarbejde i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvorefter jeg fulgte med fra sidelinjen indtil sessionen i 2021. Gennem mit arbejde har jeg også arbejdet med socialdemokratiets nordiske samarbejde, så min forståelse kommer fra en del forskellige steder. Jeg har været valgt som Ungdommens Nordiske Råds (UNR) præsident siden oktober 2021.

Ungdommens Nordiske Råd

Ungdommens Nordiske Råd (UNR), representerer alle de nordiske politiske ungdomsorganisasjonene. I Norden er det om lag 50 slike organisasjoner. Rådet jobber med saker som berører ungdom, som skolegang og unge i arbeidslivet. Med Rasmus Emborgs egne ord:

«Vi mødes årligt en gang inden Nordisk Råds session og fastlægger hvilke spørgsmål den nordiske ungdom, på tværs af partiskel, er særligt optagede af. Det kunne være klimakrisen eller unges mentale helbred. Dernæst vælger hver af de store politiske grupperinger (fx de konservative, socialdemokraterne, de liberale osv.) en repræsentant til vores præsidie. I præsidiet sidder så otte politiske repræsentanter med stemmeret og en observatør fra Foreningen Nordens Ungdomsforbund uden stemmeret. I løbet af året skal vi så fremsætte ungdomspolitiske forslag i Nordisk Råd og få parlamentarikerne til at tage dem op som forslag til sessionen, så de forhåbentlig kan blive til nordisk lovgivning.»