Tekst: Esben Ørberg

Bli med i Foreningen Norden!

- Jeg voksede op i Nexø og Snogebæk på det østlige Bornholm. Min mor kommer fra et fiskermiljø i Årsdale, og slægten kan føres adskillige hundrede år tilbage. Helt tilbage til dengang tyskere i 1300-tallet kom til Bornholm for at fiske – nogle af disse tyskere slog sig ned og stiftede familie. Jeg voksede op i et godt og trygt hjem helt uden finkulturel kapital. Victor Cornelius’ ’I en sal på hospitalet’ var hittet i mit nærmiljø. Men selvom mit hjem ikke var et hjem med klaver, fik jeg alligevel som seksårig et lille stueorgel og som 12-årig vandt jeg amatørkonkurrencen ved Sildefesten i Hasle. Blandt tilhørerne til mit klaverspil var den nok så kendte manager og impresario Eugén Tajmer og han fik hele min familie med til Sjælland.

- Utroligt nok var mine forældre med på, at der skulle tages hensyn til mit beskedne talent i en grad så hele familien flyttede til København. Jeg blev medlem af Dansk Solistforening, indspillede en lp med Poul Godskes orkester og turnerede rundt i Danmark sammen med navne som Klaus & Servants, Ulla Pia, Susanne Lana, Bent Werther, Gustav Winckler, Benny ’Fede’ Hansen og Poul Bundgaard over hele Danmark.

På sporet

- Skolen gik det til gengæld rigtig skidt med. Vi slog os ned i Karlslunde, tæt på Tajmers virksomhed, og skoleinspektøren konstaterede hurtigt, at skole ikke var noget for mig og tilbød at finde mig en læreplads. Det var efter at jeg havde trådt min gang på fire forskellige skoler på ét år! Men en dansklærer fik mig sporet ind mod gymnasiet, hvis jeg bestod den lille latinprøve. Det klarede jeg på aftenskole og allerede i gymnasiet begyndte jeg at undervise 1. G’ere i latin og snart også tysk, hvilket jeg var pavestolt over.

- Jeg kom på universitetet, blev cand.phil. i musikvidenskab, musiklærer, ansat som musikanmelder på Information og redaktør af Dansk Musik Tidsskrift. Poppen var for længst gledet i baggrunden. Jazz var det helt store for mig i nogle år og jeg spillede i forskellige bands. Jeg var medforfatter til bogen ’Musik i Norden’ og oprettede Copenhagen Opera Festival og blev involveret i snart sagt alt muligt i det danske kulturliv. Det gjaldt også projekter for Nordisk Ministerråd og i 2005 tilrettelagde jeg en galla på Det Kgl. Teater i anledning af 100-året for unionsopløsningen med Sverige. Jeg var i 13 år redaktør af Nordisk Ministerråds engelske tidsskrift Nordic Sounds og har holdt foredrag om nordisk kultur på universiteter i bl.a. USA, Korea, Rusland, England, Sverige, Norge, Irland, Finland, Island, Kina og Mexico. Senest er jeg helt uforståeligt blevet ansat som professor II ved Universitet i Bergen og er blevet udpeget som medlem af komiteen af Den Internationale Ibsenpris.

- I 2012 følte jeg nærmest, at jeg havde prøvet alt, og da nogle gode venner sagde: Du skal da til Bergen, var jeg parat til stillingen som leder af Festspillene i Bergen. Og her sidder jeg på niende år – et helt utroligt spændende job!

‍

‍

‍

‍

‍

Anders spiller til et gallashow i Tivoli i 1974 –konferencier: journalist Vagn Simonsen. Foto: privat.

‍

‍

‍

‍

‍

‍

Transformation, kritik – og overlevelse

Anders Beyer kom til Bergen for at indlede en stor rebranding af Bergen Festspillene, som er en international festival over to uger hvert år i maj/juni med flere hundrede arrangementer og ca 2000 kunstnere fra hele verden. Festivalen var på vej til at miste sin position og publikum, men på blot tre år fik Beyer tredoblet publikumstallet til 125.000.

Men var stilen blevet leflende for populærgenren, var den klassiske og kunstneriske musik ved at forsvinde i et dårligt program? Det mente ti af Bergens tungeste kulturpersonligheder i 2016 og de satte gang i en regulær shitstorm med nådesløs kritik af Beyers måde at udvikle Festspillene på.

Han gav sig dog ikke – og bestyrelsen bakkede ham op. Allerede året efter var de kritiske røster langt mere positive.

- Selvfølgelig lyttede jeg til, hvad de kritiserede os for og med en ny formand i spidsen begyndte vi for alvor at digitalisere og streame og bevægede os i retning af en festival med et omfattende digitalt tilbud.

- Vores digitale udvikling bevirkede også, at vi sidste år, i corona-året, kunne aflyse 2000 kunstneres optræden for publikum og på fire uger skabe en helt digital festival, hvor koncertsale mm blev omdannet til tv-studier. Vi fik 1,3 mio. mennesker fra 120 lande til at se med, mens andre store internationale festivaler måtte lukke. Når vi – forventeligt – åbner til maj bliver det en hybridfestival med både live og streaming, siger Anders Beyer, hvis kontrakt for nylig blev forlænget til 2026.